Pas på når du køber bolig i Sverige
Pas på når du køber bolig i Sverige
Flere og flere danskere køber bolig i Sverige. Det er også fint nok, da udbudet er stort, og priserne er lavere end i Danmark. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og fornuften skal gerne kunne nå at følge med. I Sverige er det ejendomsmægleren, der klarer handelen for begge parter, og advokater anvendes meget sjældent af parterne i en ejendomshandel. MEN – vi har inden for kort tid haft to sager, hvor vi af nødstedte danskere er blevet bedt om at assistere i forbindelse med handler af bostadsretter og fast ejendom. Sag 1 En dansker ville købe en bostadsret (en mellemting mellem en dansk ejerlejlighed og andelsbolig) til en pris på 475.000 svenske kroner. Han bad os gennemgå købsaftalen, og i den forbindelse indhentede vi den pågældende ejerforenings årsregnskab. I vores undersøgelse kunne vi konstatere, at tallene ikke hang sammen. Bl.a. var egenkapitalen forsvundet, og det viste sig også, at man havde forsøgt at pynte på regnskabet ved ub...